Akutcoaching - hjælp ved flyskræk, eksamensangst, præsentationsangst, vandskræk og sceneskræk

Tilmeld dig nyhedsbrev


NYE KURSER:

Præsentations-
angst

Vandskræk

Stress


Stress

 
Du sidder i bil køen på vej til arbejdet. Endnu en af de dage, hvor tempoet sætter din tålmodighed på prøve. Sov dårligt igen i nat - gab. Du føler dig som et helt alderdomshjem. Bare du ikke kommer for sent til mødet kl. 8:00. Hvad var det nu din kone sagde, at du skulle købe på vej hjem i eftermiddag? Bilen til venstre maser sig ind foran dig - du ryger op i loftet af bar irritation. Hvad skulle det nu til for? Tror han, at han kommer før dig af den grund? Du forsøger at gennemgå dagens opgaver i dine tanker, men kan ikke koncentrere dig. Du trommer utålmodigt på rattet. Dine tanker kredser om alt det du skal nå efter arbejde - hente børn, købe ind, køre børnene til dit og dat efter aftensmaden. Du bliver endnu mere træt bare du tænker på det. Nå, ja - og så lige arbejde lidt videre på at rive det gamle badeværelse ned.

Er du også stresset?

Stress er blevet et ord, man bruger i flæng. Det er næsten som om det er et status symbol at sige, at man er stresset. Og for rigtig mange mennesker er det at have travlt/være stresset ensbetydende med, at man er noget værd.

Psykomotorisk Terapi er effektivt mod stress

En undersøgelse fra Rigshospitalet viser klare tegn på, at psykomotorisk terapi er effektivt til at reducere stress, skriver Professionshøjskolen UCC Hillerød på deres hjemmeside. Læs mere: http://www.ucc.dk/omucc/aktuelt/nyheder/1309174790.html

Hvad vil det egentlig sige at være stresset?

Stress er udtryk for en sygelig tilstand, som kan være til fare for organismen. Det kan være, at man lever et sygeligt overaktivt liv eller modsat - at kravene er for små i forhold til ens ressourcer. Der er altså tale om en ubalance mellem det tilværelsen kræver af os og hvad vi kan klare.

Både det overaktive liv og det understimulerede kan fremkalde voldsom stress, som kan have destruktive følger, hvis det står på i længere tid.

Hvis du kan nikke genkendende til nedenstående symptomer, så er det på tide at gøre noget ved det. Jo før du sætter ind, jo bedre.
  • Træthed
  • Følelse af udbrændthed
  • Søvnproblemer
  • Fordøjelsesproblemer
  • Hukommelsesbesvær
  • Irritabilitet
  • Koncentrationsbesvær
  • Rastløshed
  • Overaktivitet
  • Svært ved at slappe af
  • Ked af det
  • Angst - panikangst

Hos Akut coaching kan du vælge individuelt forløb i stresshåndtering samt efterfølgende forebyggende forløb, hvis du har haft stress og nødig vil falde i igen - læs her


 


Lisbeth C. Jørgensen · Hillerød · Tel: 25 37 17 08 · Mail: info@akutcoaching.dk